Beardpilot® godkendt til Grøn Salon

Vi kan med stor glæde meddele, at vores 100% naturlige skægpleje-produkter alle er optaget på ’Positivlisten’ og godkendt til ’Grøn Salon’.

Formålet med ’Grøn Salon’ er at udfase alle skadelige stoffer i frisørfaget, og dermed gøre op med de mest sundhedsskadelige stoffer i kosmetik, der bl.a. fremkalder allergi, er hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende.

’Grøn Salon’ er en uafhængig og non-profit virksomhed, der startede i Danmark i 2006 og siden har bredt sig til resten af Norden. Der er årlig kontrol af de frisører og barbersaloner, der har fået stemplet som ’Grøn salon’, for at sikre, at de lever op til de obligatoriske krav om uddannet ledelse, ingen produkter med kemiske stoffer i salonen, miljøvenlige rengøringsmidler mm.

Grøn Salon

Men det et ikke kun frisør- og barbersaloner og klinikker, der kan blive ’grønne’. ’Grøn Salon’ har udarbejdet tre forskellige lister – Positivlisten, Observationslisten og Negativlisten – der overskueligt viser, hvilke produkter der indeholder skadelige stoffer for sundhed og miljø og hvilke, der ikke gør.

Produkter og stoffer på ’Negativlisten’ er bandlyst for miljø- og sundhedsbevidste saloner, idet de indeholder (eller er mistænkt for at indeholde) skadelige stoffer, der kan være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, fosterskadende eller allergi- og sundhedsskadelige. 

Modsat indeholder produkter på ’Positivlistenikke skadelige kemikalier for miljø og sundhed, hvorfor produkter på Positiv-produktlisten altid anbefales og altid må anvendes i Grøn Salon.

På 'Observationslisten' findes produkter og stoffer, som er accepteret i ’Grøn Salon’, men hvor vurderingen er, at enkelte stoffer bør udskiftes. De er dog ikke problematiske for flertallet af brugerne og må gerne være i en 'Grøn Salon'.

Positivliste Grøn Salon Beardpilot

Alle serier i Beardpilot® sortiment lever op til Grøn Salons stramme krav om ikke at være skadelige over for miljøet eller sundheden.

Find vores naturlige og håndlavede skægprodukter her.


Ældre opslag